Forbandelsen rygtes at være bundet til en artifact, som suger alle sjæle til sig og fanger dem i sig. Når en person dør og sjælen forlader kroppen, bliver den med samme fanget i den artifact. Uden en sjæl ingen genoplivning af nogen art.
Rups morder er stadigt en gåde. Det skete i nærmest total mørke og alle udover Tulle selv så kun en kæmpe skikkelse bevæge sig nærmest flydende væk fra gerningsstedet. Kun Tulle så et glimt af en person i baggrunden - en krumrygget skabning med en lædersæk trukket over hovedet.
Forbandelsen virker ikke til at være af nogen særlig religiøs art. Dog har det nu givet en ledetråd i Chult. Tymora er guden for held, eventyr og sejr og derfor meget populær hos eventyrer over hele kontinentet. Der er derfor templer over alt; også i Port Nynazaru. Tulle har tidligere korresponderet med Fader Baltan, som er leder i det lokale temple, i jagten på Rups morder. Han er indstillet på at hjælpe med sit lokalkendskab.
Fader Baltan har fortalt om et orakel dybt i junglen, som måske har svaret på Rups skæbne. Hun vogter over den tabte by Orulonga.